
163
mod en brændzone, hvor temperaturen ved indblæsning af brænd-
bare materialer når så højt op, at der dannes cementklinker. Disse
fortsætter derefter nedenud af ovnen til klinkerkølere og videre ud
til fabrikkens møllerier. I forhold til de tidligere metoder blev der på
den måde opnået både en kontinuerlig produktionsproces, der kan
passes af en relativt begrænset arbejdsstyrke, og et bedre forarbej-
det produkt.
Listen over innovationer i produktionsapparatet på Aalborg Port-
land er imidlertid lang, og indbefatter bl.a. en lang række ændrin-
ger som følge af de stigende energiomkostninger efter oliekrisen i
1970’erne, hvor cementfabrikkerne blev tvunget dels til at finde nye
brændselstyper dels til at søge energibesparelser ved overgangen til
en mere tør råslam.
En af de største ændringer på Aalborg Portland i den sidste erde-
del af det 20. årh. var således den gradvise erstatning af leret i pro-
duktionen med flyveaske og sand i tør tilstand. En anden var udvik-
lingen af en såkaldt cyklon, hvor slammen ved bl.a. spildvarme fra
klinkerafkølingen blev tørret inden indgangen til roterovnen. Dertil
kan nævnes indkøbet af nye kridtgravemaskiner, udvidelser af slem-
mesystemerne, mølleriet, overgangen til EDB samt en række miljø-
foranstaltninger – både overfor omverdenen og overfor (i forhold til
?) fabrikkens medarbejdere.
Aalborg Portland 2004. Vue over
en del af roterovnsområdet. Forrest
til venstre slemmebassiner, i midten
varmegenvindingsanlæg.
Foto Morten Pedersen.
De mange udviklinger og ændringer af produktionsprocessen på
Aalborg Portland har sammen med en række udvidelser medført
store forandringer i produktionsanlæggets fysiske fremtræden. Fa-
briksområdet er således kommet til at bestå af en stor mængde me-
get forskelligartede bygninger og konstruktioner, der er etableret si-
den virksomhedens etablering og frem til i dag.
Fra det første anlæg fra 1889 er der kun bevaret halvdelen af en
mindre bygning, der i dag anvendes som lagerplads. Fra perioden
før 1900 er der imidlertid bevaret en række bygninger, bl.a. kedel-
hus, kraftcentral og en laboratoriebygning, og fra starten af 1900-
tallet findes tillige bevaret en række af bygningerne omkring de
centrale produktionsprocesser, dvs. slemmeribygninger/anlæg og
ovnhuse.
Komentarze do niniejszej Instrukcji