
75
1) Plan over stenkirken og kirkegår-
den på Skt. Nikolaj Bjerg. 2) Trækir-
ken og kirkegården ved Sebbersund.
Mod syd og nord er der påvist rester
af grøfter der afgrænser kirkegår-
den. Den vestlige del af kirkegår-
den er ikke udgravet. Hvis kirken lå
midt på kirkegården, mangler om-
kring 200 grave at blive udgravet.
Det samlede antal grave var i så fald
knap 700.
Aalborg historiske Museum.
Sebber Kloster
I Sebber var der i middelalderen et nonnekloster sandsynligvis af
benediktinerordenen. Klosteret er nævnt første gang i 1268, men
det præcise tidspunkt for dets grundlæggelse er ukendt. I 1520-
1521 havde biskoppen i Viborg, Jørgen Friis, planer om at flytte
nonnerne ved Vor Frue kloster i Aalborg til Sebber Kloster, men der
blev ikke noget ud af overvejelserne. I 1528 forlenede Jørgen Friis
klosteret til sin halvbror Niels Friis, men året efter fradømte en kon-
gelig kommission Niels Friis lenet på grund af klosterbygningernes
dårlige stand, skovenes ødelæggelse og den manglende omsorg
for nonnerne. Ved reformationen i 1536 kom Sebber Kloster som så
mange andre under Kronen, og det blev dernæst omdannet til en
herregård og forlenet ud. Nonnerne forlod derefter ganske hurtigt
stedet.
Af klosterbygningerne er der i dag kun bevaret selve klosterkirken.
Kirken er oprindeligt bygget som en romansk kvaderstenskirke, og
den har ikke fra sin opførelse haft funktion som klosterkirke. Byg-
ningen må være overdraget nonnerne engang før 1268. I dag frem-
træder kirkebygningen senmiddelalderlig, og den er i øvrigt stærkt
præget af en større ombygning, formentlig foretaget efter 1636.
Komentarze do niniejszej Instrukcji