
215
Landskabet omkring Lindenborgdalen, der kun befinder sig få meter
over havets overflade, er kuperet højland, hvor bakkerne når højder
på op til 73 meter (Korshøj), og hvor undergrundens kridt visse ste-
der når tæt op under jordoverfladen.
Lindenborg Å var tidligere af væsentligt større bredde end i dag.
Færdslen på overfartsstedet over åen og den lave ådal, hvor vejen
mellem Aalborg og Hadsund i dag krydser ådalen, foregik derfor
helt frem i 1800-tallet ved færgefart. Lindenborg var således med
sin beliggenhed tæt vest for færgestedet placeret både tæt ved et af
områdets knudepunkter og i et fra naturens hånd afsondret og let-
befæsteligt område.
Kulturmiljøet udgøres af herregården Lindenborg omgivet af et om-
råde, der omfatter partier af ådalene omkring Lindenborg Å og
Skibsted Å samt et areal af det dyrkede område i retning af Korshøj.
Særligt centralt, ud over selve herregården Lindenborg, er de la-
ve ådale, der har ydet gården naturlig beskyttelse, samt overfarten
over de sumpede arealer.
Området omkring Lindenborg er også udpeget som kulturarvsareal
(DKC 120301-37).
Tid
Senmiddelalderen og frem til i dag.
Karakteristik
Herregården Lindenborg kendes første gang i 1367 under nav-
net Næsholm, hvor den ejedes af en Niels Kirt. Gårdens navn, der
i 1376 var forkortet til blot Næs, stemte således godt overens med
beliggenheden på enten en holm i åen eller et næs ud i den la-
ve ådal. Beliggenheden er utvivlsomt valgt for at sikre gården den
bedst mulige beskyttelse fra naturens hånd, og anlægget har for-
mentligt allerede i middelalderen været befæstet og muligvis omgi-
vet af voldgrave. Den nærmere udformning af gården Næs kendes
imidlertid ikke, for i 1534, hvor Næs hørte under Viborg bispestol,
blev bygningerne afbrændt, således at kun hovedbygningens hvæl-
vede kældre og partier af en østre længe overlevede.
Komentarze do niniejszej Instrukcji