
234
Gårdsens Vold. Den tilgroede borg-
bankes fod mod syd.
Aalborg Historiske Museum 2006.
Mosen danner en naturlig voldgrav omkring en oprindeligt naturlig
banke, som er tildannet således, at den fremtræder næsten rund med
en diameter på ca. 60 m. Banken står med ret stejle sider, og på top-
fladen er der fundet teglbrokker.
På voldstedet har borgen Trommelholt efter al sandsynlighed ligget. I
1453 sælger Morten Svan stedet til Viborgbispen.
Gårdsens Vold er tillige udpeget som et arkæologisk kulturarvsareal
af national betydning i forbindelse med en landsdækkende kortlæg-
ning af sådanne, iværksat af Kulturarvsstyrelsen. (DKC 120311-115)
Halkær, Ejdrup sogn – borgbanke
Sted/topografi: Halkær ligger i bunden af Halkær Bredning, umiddel-
bart vest for Halkær Å og øst for den nuværende Halkærgård i Him-
merland.
Halkær. Voldstedet ligger i trægrup-
pen ved den genskabte sø.
Aalborg Historiske Museum 2006.
Borgbanken består af en ca. 2 m høj, 47 x 58 m stor banke, hvorom
der ligger en ca. 10 m bred, vandfyldt voldgrav og en delvist beva-
ret ydervold, 7-15 m bred. Avlsbygningerne har muligvis stået vest for
banken, hvor den nuværende Halkærgård findes. Halkær var ejet af
Viborg bispestol og omkring 1380 forlenet til Peder Andersen Munk
af Hedegård (se denne). Halkær er tillige udpeget som et arkæo-
logisk kulturarvsareal af national betydning i forbin-delse med en
landsdækkende kortlægning af sådanne, iværksat af Kulturarvsstyrel-
sen.
Komentarze do niniejszej Instrukcji