
9
slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet opstod der
en række byer – stationsbyer – hvis lokalisering skyldes bygningen
af en station. Med andelstiden i anden halvdel af 1800-årene blev
der oprettet mejerier, og ofte opstod der også mindre byer omkring
disse.
I det følgende sættes de udpegede kulturmiljøer ind i en kortfattet
sammenhæng.
Det forhistoriske landskab
Jægerstenalderens mennesker var fuldstændig afhængige af natur-
grundlaget og tilpassede sig dette. Men med agerbrugets introduk-
tion i slutningen af det 5. årtusinde f. Kr. begyndte den langvarige
proces, som stadig foregår, nemlig at tilpasse naturen til mennesket.
De ældste synlige spor fra denne tid, dvs. bondestenalder og ældre
bronzealder, sætter således stærkt præg på det nutidige landskab
i form af store koncentrationer af gravhøje som eksempelvis ved
Vogn-Bjørnager (12), Lendum-Øster Skærum (23), Falden Skov (44),
Holt Bjerg (45), Hingelbjerge (63) og Grynderup (120).
Af andre områder med koncentrationer af gravhøje kan nævnes
Hallund Hede (40), Alsbjerg (59), Janum Kjøt (60), Korsholm (67),
Husby Hole (68), Skræm (69), Hjedsbæk Plantage (100) og Nørre
-
skov-Rebild Skovhuse (103).
Skræm - Den sydlige jættestue ved
Gundestrup Mark.
Aalborg historiske Museum 2005.
Ved overgangen til jernalderen, ca. 500 f. Kr., skete der store skift i
organiseringen af samfundet, og det afspejler sig på mange måder
i de arkæologiske fund. Man flyttede sammen i små landsbyer med
tilhørende permanente marker. De kan i dag erkendes i landskabet
som et netværk af lave diger omkring det, der engang var dyrkede
marker.
Landsbydannelsen betød samtidig, at man etablerede store fælles-
gravpladser i stedet for de tidligere familiegravpladser, der lå enten
i de gamle gravhøje eller ved foden af dem. Af eksempler på store
gravpladser kan nævnes Lindholm Høje (55) og Donbæk (22).
Komentarze do niniejszej Instrukcji