
200
ge endnu erkendes, visse endnu aktivt til landbrugsdrift med senere
tilføjede bygninger enkelte andre i en nærmest autentisk bevarings-
stand. Husmandsbrugene med de opdyrkede arealer, der endnu er
i brug til dyrkning, kan således karakteriseres som et aktivt kultur-
miljø.
Remisen i Dokkedal (94b)
Hvor Vildmosegården fortæller om mosens opdyrkning, står Remis-
en i Dokkedal som et velbevaret samlende element fra den industri-
elle udnyttelse af områdets naturgivne ressourcer. Spor efter jern-
banerne findes endnu i fragmenter rundt omkring i mosen, men
hovedparten af de lange banestrækninger er fuldstændigt ernede
som følge af mosebrugets bortgravning af sphagnummasserne. Da
Remisen i løbet af 1960’erne blev overflødig i sin oprindelige funk-
tion, fik den frem til 1999 lov til at henligge stort set uberørt. Ved
genoplivningen som arbejdende museumsværksted var Remisen så-
ledes bevaret i en enestående autentisk tilstand, der ved de senere
års aktivitet kun i ringe grad er forstyrret.
Lager til kunstgødning ved remisen i
Dokkedal.
Morten Pedersen 2006.
Tofte Skov (94c)
Tofte Skov henligger endnu som indhegnet dyrehave, der stadig an-
vendes til private jagtselskaber. I den forstand er kulturmiljøet alt-
så velbevaret og aktivt. Nedrivningen af Schimmelmanns national-
romantiske jagthytte fra 1927 til fordel for en nybygning i 1991 har
imidlertid ernet en central og værdifuld del af præget fra dyreha-
vens etablering, men da Codans nybygning udfylder helt tilsvaren-
de funktioner, må kulturmiljøets karakteristika som helhed betegnes
som fortsat velbevarede.
Ved Dragsgårdsstiens begyndelse findes endnu det skinnespor, der
blev anlagt til grevens jagtdræsine, og denne findes desuden i re-
staureret tilstand på Remisen i Dokkedal.
Tofte Skov får i vid udstrækning lov
til at henligge i urørt tilstand.
Morten Pedersen 2006.
Komentarze do niniejszej Instrukcji