
210
Behovet for at holde agerarealerne uforstyrrede gjorde sig fortsat
gældende hen over landboreformernes periode, hvor en lang række
landsbyer ellers udskiftedes og dernæst udflyttedes. Smidies bebyg-
gelser forblev dermed på deres randplacering, og landsbyen opret-
holdt sin karakter som en vejforteby.
3. Kridtbrud og teglværker
I den nordlige ende af Smidie-øens østside har forekomsterne af
kridt ind i højdedraget og ler i engarealerne nedenfor været udnyt-
tet i en række kalk- og teglovne. Produktionsanlæggenes beliggen-
hed har således været begrundet af den nære tilgang til råstoffer,
samtidigt med at mosens nærtliggende tørveskær har kunnet bidra-
ge med brændselsstoffer til ovnenes drift.
Indgangen til Smidie kalkbrud.
Morten Petersen 2005.
Kridtbrydningen blev påbegyndt omkring midten af 1800-tallet af
teglværksejer J. C. P. Bech ved udhugning i et vidt forgrenet net af
minegange 10-15 meter under jordens overflade og med en central
åbning ud mod Vildmosen tæt på Haslevgårds Å forløb forbi Kong-
stedlund.
Indgangen til Smidie kalkbrud.
Morten Petersen 2005.
Smidie kridtbrud blev beskrevet som egnens stolthed af Chr.
Heilskov i 1931 – et tidspunkt, hvor det stadig var i drift, og hvor
den ældste af minegangene skal have været ca. 75 år gammel. Den
Komentarze do niniejszej Instrukcji