44
Hals ældste skanse, som var mindre end den nuværende, blev opført
i 1628 af de tyske kejserlige tropper, efter at man i et par år havde
diskuteret et forslag fra Rigsrådet om selv at bygge en fortifikation
på stedet. Skansen forfaldt imidlertid efter de endtlige tropper
forlod landet i 1629. I mere end 20 år arbejdede man herefter med
en idé om at anlægge et nyt befæstet støttepunkt på stedet.
Hals’ nuværende skanse er opført 1654. 5 m høje volde omgiver en
plads på ca. 5 x 5 m. I de fire hjørner er udbyggede bastioner, hvor
der har stået kanoner. Her har også været brystværn for artilleri-
sterne. Voldgraven er ca. 10 m bred og var på indvendige side for-
synet med palisader. Uden for voldgraven har været et glacis, et
græsdækket areal.
Allerede 1657 fik skansen sin ilddåb, da Fr. III erklærede Sverige krig.
Hals skanse havde da en besætning på 200 mand. Svenskerne an-
greb skansen i oktober 1657 og indtog den uden besvær. Svenskerne
ødelagde skansen, inden de trak sig tilbage i september 1658.
Skanse nr. 3 ca. 800 m øst for den gamle blev påbegyndt i 1675. Byg-
geriet blev hurtigt opgivet, og man reparerede i stedet den gamle.
Under Englandskrigene 1801-1814 fik anlægget fornyet betydning,
idet englænderne flere gange forsøgte at indtage skansen, der var
blevet forstærket i 1801. Skansen blev nedlagt i 1848, og den blev
i en periode herefter indrettet som karantænestation i forbindelse
med kolera-bekæmpelsen. En periode efter 1901 var den også ind-
rettet som skole.
Under anden verdenskrig blev skansen taget af tyskerne og indret-
tet som residens for den tyske øverstbefalende. De stadig eksiste-
rende bygninger inden for voldene er et krudtmagasin fra 1676 og
et tøjhus fra 1801.
De nyere militære anlæg, som tyskerne byggede under anden ver-
denskrig, omfattede en flakstilling på Nordmandshage anlagt 1943-
1944. Helt ude “på hjørnet af land” byggedes tre store betonbun-
kere med tre meter tykke vægge. Her placeredes tre 20 mm flakka-
noner, med hvilke man flere gange nedskød fly fra Royal Air Force.
Stillingen var også forsynet med lyskastere, projektører m.v. – alt til
kontrol af indsejlingen til orden.
Øst for Bisnapgård, som tyskerne tog og indrettede til kaserne, pla-
ceredes et batteri med fire 12 cm kanoner. Hele det 90 tdr. land sto-
re anlæg blev omgivet af pigtråd.
I dag er kun de tre store betonbunkere ved Nordmandshage beva-
ret. Bunkerne er bl.a. interessante ved, at de pga. den høje grund-
vandstand ligger oven på jorden og således giver et tydeligt billede
af selv sådanne ordinære antiluftskytsbunkeres kolossale størrelse.
2. Havneområdet
Havneområdet udgør et miljø bestående af mange kystrelaterede
elementer.
Toldsted har Hals været siden 4. sept. 1655. Der blev ved den lejlig-
hed bygget vejerbod, pakhuse og skibsbro. Alt dette er nu væk, men
den senere toldbygning i Havnegade (nabo til det nu lukkede Ho-
tel Kattegat) eksisterer stadig. Bygningen har en overgang fungeret
Komentarze do niniejszej Instrukcji