Viking DDSF Instrukcja Użytkownika Pobierz pdf (Strona 35)

Oldtid

De fortidsminder, der med tiden ganske givet vil fremkomme med

tørvens fortsatte sammenbrænding, har stor arkæologisk forsk-

ningsværdi. Sikre dateringer af fundene vil kunne være med til at

belyse mosens udvikling.

”Vildmoseporten” set fra sydøst. .

Vendsyssel historiske Museum 2006.

Bosætning på landet

De tidligere staldgårde giver nærmest indtryk af ”organiseret” en-

keltgårdsbebyggelse, hvor det ikke er landskabets udformning, der

dikterer den enkelte bebyggelsens placering, men beslutninger ta-

get ved et skrivebord. Det samme kunne gælde for forpagtergårde-

ne.

Kontekst/sammenhænge

Mosen

Store Vildmose har nær sammenhæng med Lille Vildmose, såvel

hvad angår fortidig som nuværende fremtoning. De fremstår begge

som store kultiverede områder med en lille rest af oprindelig natur

og vegetation tilbage.

Bosætning på landet

Store Vildmose - bebyggelsen, Centralgården og de 19 tidligere

staldgårde, er unik.

Anvendt kildemateriale

Andersen, Bent: Ryå og Store Vildmose. Jysk Lokalhistorisk Forlag

2002.

Arkæologiens Nordjylland. Nordjyllands Amt. Museerne i Nordjyl-

lands Amt. Museumsrådet for Nordjyllands Amt 2003.

Fund og Fortidsminder (www.dkconline.dk).

Kristensen, M. K.: Vildmosearbejdet. Det Kgl. Danske Landhushold-

ningsselskab. København 1945.

Nielsen, Viggo: Jernalderens pløjning – Store Vildmose. Vendsyssel

historiske Museum. Hjørring 1993.

Store Vildmose. Folder. Teknik og miljø, Nordjyllands Amt.

Vildmosen. Vendsyssel historiske Museum. Hjørring 1973.

Værnfelt, Kr.: Store Vildmose. Hjørring 1944.

Åby, Bent: Geologi og mosedannelse i Store Vildmose området. I:

Landet og Loven, s.145-151. Miljøministeriet 1990.

Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum.

1 2 ... 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 ... 264 265

Brak uwag

Viking DDSF Instrukcja Użytkownika Strona 35