146
Klosterkomplekset blev grundigt restaureret omkring år 1900, og
bortset fra kirken og klokketårnet, der blev nedrevet henholdsvis in-
den midten af 1600-tallet og i 1809, fremstår komplekset i dag vel-
bevaret. I Brødregårdens østfløj finder man i kapitelsalen således
fine kalkmalerier fra 1512-1520 med blandt andet den dømmende
Kristus og biskop Erik Kaas’ våben.
Efter reformationen blev klosteret omdannet til byens hospital, og i
1554 fik Aalborg Katedralskole, også kendt som Latinskolen, tillige
til huse i en af de tidligere klosterbygninger. I dag fungerer bygnin-
gerne som ældreboliger, og der arrangeres ofte offentlige rundvis-
ninger i det gamle kloster.
Kirkebygningen
På den jord, som Maren Hemmings i 1431 skænkede til Helligånds-
huset, stod der nogle bygninger. Vi kender ikke til karakteren eller
placeringen af disse huse, men de kan have givet husly til institutio-
nen i den første tid efter oprettelsen. I 1434 brændte hele stiftelsen,
men i et paveligt brev fra 1437 nævnes såvel en kirke som en kirke-
gård, så genopbygningen må være gået i gang hurtigt efter bran-
den.
Vor viden om Helligåndshusets kirke er ikke stor, men muligvis var
bygningen identisk med den beskedne kirke, som vi kender fra klo-
stertiden senere i 1400-tallet. Det pavelige brev fra 1437 må bety-
de, at en kirke fandtes eller i hvert fald var under bygning. Eftersom
kirken var en meget væsentlig bygning for Helligåndshuset, virker
det afgjort sandsynligt, at den er blevet opført i stiftelsens første tid.
Kirken kan meget vel have stået færdig, inden klosteret blev opret-
tet i 1451.
Aalborg hørte under Viborg stift, og det var således biskoppen af Vi-
borg, der indviede kirken til Helligånden samt Jomfru Maria, Johan-
nes Evangelist, Skt. Morten og Skt. Lucius.
Den kirke, vi kender, var øst-vest vendt og lå som sydfløj i det, der
senere skulle blive til Brødregården. Den var godt 9 meter bred fra
ydermur til ydermur og antagelig minimum 22,5 meter lang. Den
enskibede bygning var opført i gule munkesten på en sokkel af hug-
get granit, hvorunder der lå et egentligt fundament af rå kampe-
sten. Kirken havde et jævnbredt skib og kor, og muligvis har den
været overhvælvet fra opførelsen; det kan vi dog ikke vide med sik-
kerhed. Adgang til kirken synes at være foregået ad både en sydlig
og nordlig dør. Sydgavlen i Brødregårdens østfløj blev senere byg-
get sammen med kirkekorets nordmur, og herved fik man skabt en
direkte adgang fra denne fløj til kirken via den dør, der stadig – om
end tilmuret – sidder for enden af østfløjens korsgang.
Op mod kirkens lige afsluttede østgavl var det tidligere nævnte
klokketårn rejst. Hvornår tårnet blev bygget er uvist, men måske kan
tårnet dateres på grundlag af den klokke, som hang i det. Klokken
bar en indskrift, der fortalte, at den var støbt af ”Magister Petrus” af
Randers. Han støbte klokker til flere nordjyske kirker, særligt i perio-
den mellem 1425 og 1450. I grundplan målte tårnet cirka 4,4 x 4,4
meter i udvendige mål, og fra flere tegninger og prospekter af Aal-
borg ved vi, at tårnet havde saddeltag og kamtakkede gavle med
blændinger. I tårnrummet var der indrettet et kapel for Skt. Anna.
Kirken blev som omtalt ovenfor nedbrudt inden midten af 1600-
Komentarze do niniejszej Instrukcji