Viking DDSF Instrukcja Użytkownika Pobierz pdf (Strona 146)

146

Klosterkomplekset blev grundigt restaureret omkring år 1900, og

bortset fra kirken og klokketårnet, der blev nedrevet henholdsvis in-

den midten af 1600-tallet og i 1809, fremstår komplekset i dag vel-

bevaret. I Brødregårdens østﬂøj ﬁnder man i kapitelsalen således

ﬁne kalkmalerier fra 1512-1520 med blandt andet den dømmende

Kristus og biskop Erik Kaas’ våben.

Efter reformationen blev klosteret omdannet til byens hospital, og i

1554 ﬁk Aalborg Katedralskole, også kendt som Latinskolen, tillige

til huse i en af de tidligere klosterbygninger. I dag fungerer bygnin-

gerne som ældreboliger, og der arrangeres ofte oﬀentlige rundvis-

ninger i det gamle kloster.

Kirkebygningen

På den jord, som Maren Hemmings i 1431 skænkede til Helligånds-

huset, stod der nogle bygninger. Vi kender ikke til karakteren eller

placeringen af disse huse, men de kan have givet husly til institutio-

nen i den første tid efter oprettelsen. I 1434 brændte hele stiftelsen,

men i et paveligt brev fra 1437 nævnes såvel en kirke som en kirke-

gård, så genopbygningen må være gået i gang hurtigt efter bran-

den.

Vor viden om Helligåndshusets kirke er ikke stor, men muligvis var

bygningen identisk med den beskedne kirke, som vi kender fra klo-

stertiden senere i 1400-tallet. Det pavelige brev fra 1437 må bety-

de, at en kirke fandtes eller i hvert fald var under bygning. Eftersom

kirken var en meget væsentlig bygning for Helligåndshuset, virker

det afgjort sandsynligt, at den er blevet opført i stiftelsens første tid.

Kirken kan meget vel have stået færdig, inden klosteret blev opret-

tet i 1451.

Aalborg hørte under Viborg stift, og det var således biskoppen af Vi-

borg, der indviede kirken til Helligånden samt Jomfru Maria, Johan-

nes Evangelist, Skt. Morten og Skt. Lucius.

Den kirke, vi kender, var øst-vest vendt og lå som sydﬂøj i det, der

senere skulle blive til Brødregården. Den var godt 9 meter bred fra

ydermur til ydermur og antagelig minimum 22,5 meter lang. Den

enskibede bygning var opført i gule munkesten på en sokkel af hug-

get granit, hvorunder der lå et egentligt fundament af rå kampe-

sten. Kirken havde et jævnbredt skib og kor, og muligvis har den

været overhvælvet fra opførelsen; det kan vi dog ikke vide med sik-

kerhed. Adgang til kirken synes at være foregået ad både en sydlig

og nordlig dør. Sydgavlen i Brødregårdens østﬂøj blev senere byg-

get sammen med kirkekorets nordmur, og herved ﬁk man skabt en

direkte adgang fra denne ﬂøj til kirken via den dør, der stadig – om

end tilmuret – sidder for enden af østﬂøjens korsgang.

Op mod kirkens lige afsluttede østgavl var det tidligere nævnte

klokketårn rejst. Hvornår tårnet blev bygget er uvist, men måske kan

tårnet dateres på grundlag af den klokke, som hang i det. Klokken

bar en indskrift, der fortalte, at den var støbt af ”Magister Petrus” af

Randers. Han støbte klokker til ﬂere nordjyske kirker, særligt i perio-

den mellem 1425 og 1450. I grundplan målte tårnet cirka 4,4 x 4,4

meter i udvendige mål, og fra ﬂere tegninger og prospekter af Aal-

borg ved vi, at tårnet havde saddeltag og kamtakkede gavle med

blændinger. I tårnrummet var der indrettet et kapel for Skt. Anna.

Kirken blev som omtalt ovenfor nedbrudt inden midten af 1600-

1 2 ... 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 ... 264 265

Komentarze do niniejszej Instrukcji

Brak uwag

Viking DDSF Instrukcja Użytkownika Strona 146

Komentarze do niniejszej Instrukcji

Powiązane produkty i podręczniki dla Nie Viking DDSF