Viking DDSF Instrukcja Użytkownika Pobierz pdf (Strona 27)

mindre øer i en stor, lavvandet bredning, der fra Nibe i syd strakte

sig til Thise Bakker mod nord.

Vildmosebredningen har haft en rig fauna af fugle, ﬁsk og skaldyr.

En rigdom der gav gode livsbetingelser for datidens jægere og sam-

lere, ertebøllekulturens mennesker. Deres bopladser ﬁndes i dag

langs de gamle kystlinjer. Efter at isens tryk og havstigningen op-

hørte, hævede Nordjylland sig langsomt. I løbet af 3. årtusinde f.

Kr. svandt lavningen ind, og en strandvegetation bredte sig. Spredte

enkeltfund af bearbejdet ﬂint viser, at mennesker færdedes i områ-

det på dette tidspunkt.

Omkring 1500 f. Kr. bredte en skovbevoksning sig i områdets syd-

lige del. Skoven bestod af birk, el og eg. De største ege med en

egenalder på op til 400 år. En klimaændring til et mere regnfuldt

vejr bevirkede en udvaskning af jordens næringsstoﬀer med begyn-

dende skovdød til følge, samtidig satte en forsumpning med tørve-

dannelse ind. Forsumpningen var yderligere med til at gøre det af

med skoven. Forsumpningen foregik ret hurtigt i sydlig, vestlig og

østlig retning, mens der mod nord var store, ﬂade arealer, der med

tiden omdannedes til mose.

Imod slutningen af yngre bronzealder, 1100-500 f. Kr., bliver Vildmo-

sen til en højmose, hvor der på sump- og skovtørv aﬂejres en mørk

og omsat højmosetørv i den sydlige og centrale del af det nuværende

moseområde. Den hastighed mosen bredte sig med varierede gen-

nem årene, vekslende mellem 1 og 3,5 meter om året. Først sene-

re afsattes højmosetørv i den nordligere del af mosen. Denne yngre

højmosetørv var lys og kun svagt omsat i forhold til den først danne-

de tørv. Den lyse mosetørv var forårsaget af et mere fugtigt klima end

tidligere og deraf følgende fugtigere moseoverﬂade.

Lignende klimaændringer indtræﬀer ca. 400 og 1200 e. Kr. og for-

sumpning og tørvedannelse er sandsynligvis fortsat op gennem

middelalderen, men på grund af tørvegravning, dræning og opdyrk-

ning af randområderne er det ikke lykkedes at belyse mosens totale

udbredelse efter 800-900 e. Kr.

Tørvemos (sphagnum) er en yderst nøjsom plante, som udelukkende

ernærer sig af regnvand, der opsuges gennem ﬁne porer i bladene.

Ved stærk fugtighed forhindres den naturlige nedbrydning af døde

tørvemosser. Det skyldes surt vand, der forhindrer svampe og bak-

terier, som normalt omdanner dødt plantevæv til muld, i at trives.

Der dannes det, der populært kaldes ”hundekød” – et brunligt, løst,

svampet tørvelag. Under hundekødet optræder den stærkt omsatte

tørv, der er grundvandspåvirket og vandstandsende. Tørvedannel-

sen i Store Vildmose havde inden kultiveringen i de centrale og syd-

lige dele af mosen en tykkelse på op mod 5,3 m, men sjældent over

4,5 m og aftagende ud mod randområderne. Den maksimale tyk-

kelse i dag er højst 2 m.

Oldtid

Administrativt er Vildmosens areal fordelt mellem seks sogne. Aj-

strup sogn i Aalborg Kommune, Biersted og Åby sogne i Åbybro

Kommune, Jetsmark i Pandrup Kommune samt Thise og Tolstrup

sogne i Brønderslev Kommune.

Synlige fortidsminder i Store Vildmose falder inden for tidsperioder-

ne romersk jernalder, 1 – ca. 400 e. Kr., og ældre germansk jernal-

1 2 ... 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 ... 264 265

Komentarze do niniejszej Instrukcji

Brak uwag

Viking DDSF Instrukcja Użytkownika Strona 27

Komentarze do niniejszej Instrukcji

Powiązane produkty i podręczniki dla Nie Viking DDSF