
229
Sted/topografi
Se under de enkelte anlæg
Tid
Yngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder (1050-1536) og re-
næssance (1536-1660).
Karakteristik
Bolig og fæstning
I middelalderens Danmark blev der opført et stort antal borge og
herregårde i jord, sten, træ og tegl. Alle blev de anlagt for at opfylde
et bestemt militært, politisk og/eller økonomisk formål, og bag de-
res anlæggelse stod kongemagten, ærkebisper og bisper samt herre-
mænd. Den middelalderlige borg og herregård fungerede både som
bolig og fæstning, og til stort set alle anlæg hørte der et landbrug
med avlsbygninger. Voldstederne var udformet forskelligt, alt efter
den rolle de spillede, landskabets udformning og ejerens økonomiske
formåen.
Af de middelalderlige borge i Nordjylland er der i dag oftest kun be-
varet volde, grave og ban-ker. Bygninger og fæstningsværker er for
længst forsvundet, og senere tiders brug af jorden har i mange tilfæl-
de udjævnet voldstederne, så de kan være svære at opdage i land-
skabet. Fle-re står dog fortsat med høje banker og dybe voldgrave,
og på nogle af de senmiddelalderlige herregårdspladser findes byg-
ningerne, om end i ombygget stand, endnu.
Under dette samlede kulturmiljø er alene et repræsentativt udvalg af
de nordjyske voldsteder og herregårde medtaget. De anlæg, der skal
fortælles om, stammer – for så vidt at de kan date-res – fra omkring
1300 og frem. Den eneste undtagelse herfor er ”Voldene i Allerup
bakker”, der antagelig stammer fra yngre jernalder (375-1050 e. Kr.).
1300-tallets borge
Politisk var 1300-tallet præget af de danske kongers pantsætning af
riget, indtil det i 1330’erne gik helt i opløsning. De lovløse tider fik
mange herremænd til at sikre deres besid-delser ved at opføre borge.
Voldstedernes udformning kunne variere, men en meget anvendt ty-
pe i Nordjylland var det såkaldte castrum-curia (borg-gård) anlæg.
Sådan et voldsted bestod typisk af to jordbanker, en borgbanke og
en gårdbanke. Undertiden var de to banker placeret et godt stykke
fra hinanden, men oftest lå de ganske tæt. Voldstederne var omgivet
af tørre eller våde voldgrave, og mange af dem var tillige anlagt i et
sumpet og utilgængeligt terræn. Borgbanken, der kunne ligge højere
end gårdbanken, var befæstet med jordvolde og palisader eller med
regulære mure i sten eller tegl. Et træ-, sten- eller teglbygget tårn var
ofte borgens stærkeste led og forsvarets sidste tilflugt. Borgen beskyt-
tede gårdbanken, som rummede bolig, stald og lade. Denne ban-ke
var også befæstet, dog som regel svagere end selve borgen. Af nord-
jyske castrum-curia anlæg kan her nævnes Egholm Slot, Rugtved og
Ågård.
Egholm Slot i Himmerland ligger ved Lindenborg Å i en eng, der
sandsynligvis stod under vand, da borgen blev opført. Den sydlige
Voldsteder og borge
Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e,
f, g, h, i, j
Tema
Infrastruktur
Emner
Forsvarsanlæg og herregårde
Komentarze do niniejszej Instrukcji