41
Endelig findes der en betydelig og ganske usædvanlig selvfølelse
på stedet. Man er sig meget bevidst, at man er Houbo, hvilket bl.a.
er kommet til udtryk i det lokale mundheld om, at når Folketinget
vedtager en ny lov, så bør der i slutningen af denne stå: ”Denne lov
gælder ikke for Grønland, Færøerne og Hou”.
Kontekst/sammenhænge
Hou har gennem langt hovedparten af dens historie ligget ganske
isoleret. Opførelsen af Hou Kirke i 1900 skal ses om et udtryk for
den store folkelige vækkelse, som i den periode gik over landet. Væ-
sentlig effekt af udviklingen i andre byer er indtrådt sent og faktisk
først efter kommunalreformen i 1970.
Inddragelsen af Hou i det nordjyske turistlandskab slog for alvor
igennem i 1970’erne, hvilket også gælder stedets ”sovebyfunktion”.
I den forstand har Hou udgjort et rekreativt område for aalborgen-
sere samt været det sted, hvor de fleste boede og bor, og de færre-
ste arbejder.
Anvendt kildemateriale
Lokalhistorisk Arkiv for Hals Kommune, Hals Museum
Jr.nr. 399. Hou Havn.
Jr.nr. 485. Hou By.
Litteratur
Clausen, Hans Erik: Hou Havn 1900-1977. Hou Havn 1977.
Nielsen, Henrik Gjøde: Blot Brudstykker historisk strejftog i Hals kom-
mune. Hals Kommune 1994.
Nielsen, Henrik Gjøde: Hou Kirke – 1900 – 14. oktober 2000. Hals
Museum 2000.
Trap, J. P: Danmark, 1961. G.E.C. Gads forlag.
Beskrivelsen er udarbejdet af Hals Museum.
Komentarze do niniejszej Instrukcji