Viking DDSF Instrukcja Użytkownika Strona 40

  • Pobierz
  • Dodaj do moich podręczników
  • Drukuj
  • Strona
    / 265
  • Spis treści
  • BOOKMARKI
  • Oceniono. / 5. Na podstawie oceny klientów
Przeglądanie stron 39
40
Bevaringstilstand
Betragter man Hou som et resultat af tidernes skiftende mulighe-
der for at opretholde livet på stedet, må bevaringstilstanden beteg-
nes som god: Der findes små gadehuse, husmandssteder og ned-
lagte landbrug, også inde midt i byen, som vidner om den tid, hvor
fiskeri og landbrug udgjorde erhvervsgrundlaget. Der findes som-
merhusbebyggelse i byens umiddelbare nærhed og inde i byen, som
er udtryk for såvel den første måske mangelfuldt regulerede nærtu-
risme i den forstand, at de tidligste sommerhuse blev opført og ejet
af folk fra eksempelvis Aalborg, og frem til vore dages planmæssi-
ge byggeri, der indgår i de mere end 3000 sommerhuse, der findes
på strækningen mellem Hals og Hou. Og endelig findes der deci-
deret parcelhusbyggeri, som udtryk for Hous position som sove- el-
ler pendlerby, hvor folk bor i Hou og arbejder i Aalborg (og i mindre
grad i Gandrup og Hals).
Sårbarhed og virkemidler
Byen fremstår ikke umiddelbart sårbar. Der er en tendens til, at folk
i Hou er meget bevidste om stedets egenart og derfor tager hen-
syn til denne. Større projekterede ændringer giver altid anledning
til lange og voldsomme debatter, hvorfor pludselige indgreb i dele
af miljøet ikke eller kun sjældent forekommer. Da private bygherrer
på et tidspunkt begyndte at opføre et par ”fiskerhuse” eller skure på
havnen, som stred mod det eksisterende byggeri og planer for ste-
det, blev der sat en stopper for dette, dels ved den offentlige debat
og dels ved indgreb fra Hals Kommune.
Hals Kommune har udarbejdet en ”Bymodel Hou” på samme måde
som for de øvrige bysamfund i Hals Kommune, og endvidere er Hou
dækket af to gamle byplanvedtægter.
Bonitering
Netop byens karakter af konglomerat giver Hou dens charme. Her
findes træsommerhuse ved siden af stråtækte huse ved siden af gu-
le murstensvillaer på en ganske indtagende måde. Landbrug og fi-
skeri, turistby og soveby vævet ind i hinanden. Det samme gælder
for havnen og dens omgivelser, hvor sporene fra fiskerihavn til ma-
rina kan iagttages. Ironisk nok er havnen opført på et tidspunkt,
hvor fiskeriets betydning var stærkt aftagende. I den forstand kan
havnen opfattes som et fastfrosset billede af en plan, som tiden
straks løb fra. I Hou findes ingen helstøbte ”historiske” miljøer, f.eks.
forstået som en bydel præget af én bestemt periode, men en spad-
seretur gennem byen og på havnen fører gennem adskillige histo-
riske perioder og temaer, der let lader sig formidle for lokale og tu-
rister herunder for de mange børn, der takket være feriekoloniens
placering besøger området.
Byen og havnen hænger tæt sam-
men.
Hals Museum 2006.
Przeglądanie stron 39
1 2 ... 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 ... 264 265

Komentarze do niniejszej Instrukcji

Brak uwag