
13
Landsbyer
Landsbyerne findes, som herregårdene, typisk i de områder, hvor
jorden var nogenlunde god. I landsbyens midte var ofte et ubebyg-
get fællesområde - en forte. Manstrup (71) og Volsted (97) er lands-
byer, hvor man stadig kan se forten. Af landsbyer hvor forten er ble-
vet bebygget, de såkaldte forteklyngebyer kan nævnes Romdrup
(91), Smidie (95), Gl. Skørping (98), Brøndbjerg (112) og Glenstrup
(115). Mange steder havde landsbyen også et gadekær, så man bl.a.
kunne vande dyrene. I Snæbum (118) genfinder man gadekæret.
Luftfoto fra Snæbum.
Før landboreformerne i slutningen af 1700-tallet dyrkede bønder-
ne jorden i fællesskab. Med de store reformer blev jorden samlet og
fordelt til de enkelte gårde i landsbyen, og mange steder flyttede
nogle af gårdene ud på deres jord og væk fra landsbyen. Et eksem-
pel er Thise udflyttere (35). I enkelte landsbyer blev gårdene ikke
flyttet ud som eksempelvis i Helberskov (107) og Boldrup (119), hvor
man fortsat kan genfinde den gamle struktur, selvom der er bygget
enkelte nye huse. Nogle landsbyer blev stjerneudskiftet, dvs. nogle
af gårdene fik samlet jorden i en trekant med gården beliggende i
spidsen som Høgsted (31) og Thise (35).
Landsbyerne lokaliserede sig i forhold til landskabet og infrastruktu-
ren. Flere landsbyer, hvor husene ligger langs en slynget vej er ud-
peget. Det drejer sig om Moseby (38), Allerup (42), Voerså (46), Vis-
borg (109), Bejstrup (70), Nørholm (83), Gravlev (101) og Alstrup
(127), hvoraf de tre sidste samtidig er randlandsbyer beliggende på
overgangen mellem de lave enge og det højere landskab. Lyngby
(105) er et eksempel på en vejforteby, hvor de gamle gårde og hu-
se ligger som perler på en snor langs vejen, mens Skørbæk (81) og
Lundby (92) er et eksempler på uregelmæssige vejfortebyer. Hollen-
sted er et eksempel på en randlandsby (41).
Af andre landsbyer er udpeget Gl. Østerby (133) på Læsø, der fort-
sat har en stor samling af traditionelle Læsøgårde med tangtag.
Fiskerlejer og ladepladser
Langs kysten var det udnyttelsen af andre ressourcer end jorden,
som udløste bosætning, f.eks. i fiskerlejerne eller på ladepladserne.
Det kunne være rene fiskerlejer og ladepladser som Lønstrup (26)
og Løkken (28), hvorfra der blev drevet både fiskeri og skudehan-
Komentarze do niniejszej Instrukcji