
85
Formentligt allerede ved anlæggelsen krævede de lokale terræn-
forhold en tilpasning af landsbyens struktur, der placerede Skørbæk
blandt den gruppe landsbyer, der i dag sammenfattende betegnes
som uregelmæssige vejfortebyer. Gårdene grupperede sig omkring
de vandfyldte og sumpede arealer, som derved kom til at udgøre
landsbyens forte. Med placeringen dels omkring den sydlige lang-
strakte sø dels det nordlige vådområde fik landsbyen samtidig en
uregelmæssig udformning, næsten med to forter.
Forten i Skørbæk set fra syd.
Aalborg historiske Museum 2006.
Mellem 1682 og fremkomsten af kortmaterialet i 1800-tallet sy-
nes der ikke at være sket nævneværdige forskydninger i antallet af
gårde og huse i Skørbæk. Samtidig vedblev Skørbæks gårde med
at være placeret i landsbyen, dvs. landsbyen blev ikke udflyttet, og
selvom antallet af gårde er faldet, ser de tilbageværende ud til fort-
sat at være placeret nogenlunde, hvor de har ligget siden det første
kendskab til placeringerne i starten af 1800-tallet.
Vestre søvej i Skørbæk. Enkelte
gårdbebyggelser ligger stadig langs
vejen.
Aalborg historiske Museum 2006.
I dag domineres landsbyen af nyere bebyggelse (efter ca. 1950),
hvoraf en del er beboelseshuse etableret på tomterne fra de tidli-
gere gårde. Åbningerne i bebyggelsesrækken omkring den sydlige
langstrakte sø lukkes i vid udstrækning af træbevoksning.
Komentarze do niniejszej Instrukcji