110
land i tiden omkring 1900 måtte gribe til andre midler end indvan-
dring til byernes fabrikker og servicefag, for at løse problemerne
med et befolkningsoverskud i landdistrikterne.
Kontekst/sammenhænge
Forud for købet og udstykningen af herregården Store Restrup op-
købte Husmændenes Udstykningsforening i Aalborg Amt de mindre
gårde Vårst, Skelund og Gandrup, der hver især blev udstykket til en
håndfuld husmandslodder hver af et omfang i størrelsesordenen 5-
12 tdr. land.
I 1923 købte udstykningsforeningen hovedgården Vår (Farstrup
sogn), hvorfra der straks blev udstykket til 22 husmandslodder og
bortsolgt en del jord til naboer, mens en stor del af gårdens avls-
bygninger blev nedrevet.
Anvendt kildemateriale
Interview med Hardy Frandsen, Store Restrup lokalhistoriske Arkiv,
29. juli 2004.
Baltsen, Arne: Tiden på Restrup Enge fra 1898 til 1933 og Frejlev fra
1933 til 1945. Bjerg-Posten, nr. 16. Lokalhistorisk forening i Frejlev-
Nørholm-Sønderholm sogne 1992, side 25-27.
Fredningslisten, www.kuas.dk.
Poulsen, Th.: St. Restrup. En Historisk Topografisk Beskrivelse. Aal-
borg 1909.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. Himmerland og
Ommersyssel. København 1966.
Stoffersen, Anette: Store Restrup, en gennemorganiseret husmands-
koloni ca. 1912-1932 – dens lokale og samfundsmæssige forudsæt-
ninger. Bol og By. 1985:2, side 102ff.
Stoffersen, Svend: Husmændene på Restrup Enge. Bjerg-Posten, nr.
17. Lokalhistorisk forening i Frejlev-Nørholm-Sønderholm sogne
1993, side 19-22.
Stoffersen, Svend: Erindringer fra udstykningen af St. Restrup. Bjerg-
Posten, nr. 24. Lokalhistorisk forening i Frejlev-Nørholm-Sønder-
holm sogne 1993, side 6-13.
Trap. Ålborg Amt. 5. udgave 1961.
Komentarze do niniejszej Instrukcji