
89
omkring 100 år. Byens købmænd eksporterede sild specielt til om-
rådet omkring Østersøen. Nibe oplevede store brande i 1765 og
i 1806, hvor mange huse gik op i flammer. Til erstatning for disse
blev mange af de huse, vi kan se i dag, bygget. Flere af disse hu-
se blev bygget med “knækkede” hushjørner formentlig som følge af
brandregulativerne, der skulle sikre, at brandsprøjterne kunne kom-
me hurtigt rundt om hjørnerne i de smalle gader. Disse “knækkede”
hjørner er i dag et særkende ved byen.
Færchs gård, Mellemgade 31. Be-
mærk det ”knækkede” hjørne.
Kirsten Monrad Hansen 2003.
Byens vækst og økonomiske velfærd var tæt forbundet med den rige
forekomst af særlig sild, og da Vesterhavet brød igennem Aggertan-
gen i 1825, fik det betydelige konsekvenser for Nibe. En erdedel af
befolkningen flyttede som følge af nedgangen i fiskeriet, og byen fik
igen karakter af et mindre fiskerleje.
Til erstatning for fiskeriet startede forskellige industrivirksomheder,
der fremstillede kradsuld, tobak, sprit, øl, korkvarer m.m. Jernbanen
blev åbnet i 1899 med station i Strandgade som en del af Aalborg-
Hvalpsundbanen. Banen blev nedlagt i 1969, og stationen blev revet
ned til fordel for byggeri af et rådhus.
Dele af området er udpeget som kulturarvsareal (www.dkc.online
nr. 120507-30).
Tid
Fra middelalderen frem til vor tid.
Karakteristik
Nibes oprindelse og udvikling er nøje knyttet til Limordsfiskeriet, hvil-
ket stadig giver sig til kende i byen. Det er således ikke tilfældigt, at by-
våbnet udgøres af tre sild. Langs stranden, hvor sildene bragtes i land,
opstod Strandgade, der trods det foranliggende uvedkommende byg-
geri stadig kan fornemmes som byens front mod vandet. Den første
bebyggelse har utvivlsomt ligget her, men snart udvidedes bebyggel-
sen med gader, der gik vinkelret ind i land. Disse parallelle gader, der
førte til og fra stranden, er der endnu og præger stadig byplanen på
afgørende vis: Kildegade, Store Tranegade, Mellemgade, Voldborgga-
de, Grønnegade og Tyvedalsgade for at nævne de vigtigste. Gaderne
forbindes af slipper, og først ret langt inde i land er der egentlige ga-
der på tværs af mønsteret. Dette gamle gadenet, som så klart afspejler
byens historie, er unikt og udgør i sig selv et spændende kulturmiljø.
Komentarze do niniejszej Instrukcji