
69
Husmandsudstykningen på Vår Mark er i vid udstrækning bevaret
i en tilstand, der overgår samtidens forbillede ved udstykningen af
herregården Store Restrup. Enkelte af brugene anvendes i dag ude-
lukkende til beboelse, mens andre endnu fungerer som landbrug
og er tilføjet nyere avlsbygninger. Men ved hovedparten kan det op-
rindelige lille husmandsbrugs to-længede form endnu erkendes i
en form, der synes tæt på den oprindelige – i de fleste tilfælde med
hvidkalkede mure, men ved enkelte med nyere gule skalmuringer
og mindre ombygninger. Kun ganske enkelte af husmandsbrugene
er forandret til ukendelighed.
Udstykningen af jordlodder bag husmandsbrugene kan dog kun
vanskeligt opleves i landskabets udseende i dag.
Landsbyen Stauns enstrengede struktur og den oprindelige land-
skabsmæssigt begrundede udformning er fint bevaret og kan tyde-
ligt opleves fra strandsiden – bl.a. fra det endnu fungerende fisker-
leje ca. 250 m. nord for byen.
Sårbarhed og virkemidler
Af hovedgården Vår har den tofløjede hovedbygning samt den vest
herfor liggende mur med portpiller og pavilloner (1587-1590, redu
-
ceret og ombygget 1722) været fredet siden 1964. På trods heraf er
anlægget imidlertid flere steder truet af forfald – dels ved bygnings-
massen, hvor det står værst til med pavillonerne ved indkørslen til
voldstedet, dels ved tilgroning. Der er således behov for bedre ved-
ligeholdelse af såvel bygninger som omgivelser. Oplevelsen af går-
dens beliggenhed ved overgangen fra de flade engstrækninger ud
mod orden og de højere liggende dyrkede arealer bør sikres. En
eksisterende nyere bebyggelse umiddelbart nedenfor hovedgård-
sanlægget er i den forbindelse stærkt forstyrrende.
Kig mod orden langs sidefløjen på
Vår. Til venstre ses taget på en ny-
ere bebyggelse, der skæmmer ople-
velsen af Vårs placering ud mod det
flade forland.
Morten Pedersen 2005.
Den fine bevaringstilstand for husmandsudstykningen på Vår Mark
vil antageligt komme under pres i de kommende år som følge af øn-
sker om renoveringer, ombygninger og nedrivninger af de oprinde-
lige to-længede bygningskomplekser. Der bør udarbejdes en beva-
rende lokalplan, der kan sikre den fremtidige oplevelse af brugenes
ensartethed i overensstemmelse med den oprindelige udformning.
En form for formidling på stedet af baggrunden for de små brugs
ensartede fremtræden på hver side af Vårvej kunne være ønskelig.
Komentarze do niniejszej Instrukcji