
164
Laboratorium, kedelhus og kraft-
central fra slutningen af 1800-tal-
let. 2004.
Foto Morten Pedersen.
Samlet set, karakteriseres området af meget forskelligartede kon-
struktioner, hvoraf især de markante fritliggende maskiner og kemi-
ske anlæg samt en række halbygninger er helt dominerende. Dertil
kommer de store arealer, hvor fabrikken oplagrer brændselsstoffer
– hovedsageligt kul og affald.
Gennemgående præges fabrikken af anlæg, hvor grænsen mellem
produktionsanlægget – forstået som selve maskineriet – og de byg-
ningsmæssige rammer er svær at trække. Dette indtryk understre-
ges yderligere af de mange og omfattende systemer til transpor-
ter af råvarer og færdige produkter, der forbinder produktionspro-
cessens enkelte led, og som - ligesom faciliteterne til opbevaring -
nærmest bryder ud af de bygningsmæssige rammer.
Kridten til produktionen udvindes fra det enorme kridtbrud ved si-
den af fabrikken, mens sandet sejles ind bl.a. fra Hals Barre, hvor
man med sandpumper holder sejlrenden fri. Kridten transporte-
res via et kilometerlangt transportbånd fra kridtbruddet til fabrik-
ken, hvor den opblandes med de øvrige råstoffer i vand til en slam i
slemmerne, dvs. en række store kar monteret med systemer til om-
røring. De store åbne fungerende slemmebassiner er placeret rundt
omkring i den del af fabriksområdet, hvor de op til 180 m lange ro-
terovnes øvre ende findes, således at slammen skal pumpes den
kortest mulige vej for at komme ind til brændingen.
Nogenlunde midt på en række af de nuværende roterovne – hvor
ældre ovne tidligere har haft deres øvre ende – findes et ældre
slemmeanlæg i en træbygning, hvortil der er placeret en række si-
loer med et mølleri til formaling af slammen i våd tilstand place-
ret i en hus-lignende bygning på toppen. Dette anlæg er fra star-
ten af 1900-tallet og er kun delvist i drift, hvorved det nærmest står
som et monument over, hvordan den omfattende produktionsproces
med håndteringen af store mængder flydende råstoffer har krævet
udviklingen af konstruktioner, der ligger langt udover gængse byg-
ningsmæssige rammer. Samtidigt vidner bl.a. den højt hævede byg-
nings nyromanske vinduesåbninger og halvsøjleopdelte murfelter
om, at produktionsprocessen ikke alene har bestemt bygningsud-
formningen, men at også mere arkitektoniske og stilbetonede idea-
ler har været i spil.
Komentarze do niniejszej Instrukcji