Viking DDSF Instrukcja Użytkownika Pobierz pdf (Strona 209)

209

Landsbyens placering og grundstruktur blev i særlig tydelig grad

formet af de naturlige forudsætninger, der er gældende i områ-

det. En bebyggelse i selve eng- og moseområderne var fra jernal-

deren og frem til 1700-tallet udelukket på grund af afhængigheden

af brugbar agerjord til dyrkning. Ved en placering af bebyggelse i

de højere beliggende tørre områder gjaldt det både om ikke at er-

ne sig mere end højst nødvendigt fra udnyttelsen af engarealernes

græsning og at forstyrre de arealer, hvor der var mulighed for op-

dyrkning, mindst muligt.

Smidie Byvej.

Morten Petersen 2005.

Smidie blev således en typisk repræsentant for en gruppe af randbe-

byggelser, der voksede frem som vejbyer eller forteklyngebyer langs

den vestlige side af Vildmosen. – Dvs. en bebyggelsesform, hvor to

parallelle rækker af gårde eller huse blev placeret på hver sin side af

en vej eller en forte (et centralt friholdt areal) i overgangen mellem

agerjorden og eng- og mosearealerne. Ud over Smidie, der ligesom

Storvorde blev udlagt omkring en forte, udgør bl.a. vejbyerne Mou,

Gudum og Dokkedal eksempler på sådanne randbebyggelser.

Forten i Smidie set fra Smidie Byvejs

nederste (vestligste) forløb.

Morten Petersen 2005.

Mens arealerne på Vildmosens østlige side ud mod kysten ikke ud-

gjorde stort mere end en smal strimmel, således at byerne her måt-

te trykkes sammen til vejbyens smalle form, synes randbeliggenhe-

den på vestsiden altså ikke at have fået indﬂydelse på, hvorvidt by-

erne blev udlagt med en karakter som vej- eller fortebyer.

1 2 ... 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 ... 264 265

Brak uwag

Viking DDSF Instrukcja Użytkownika Strona 209