
207
Mod syd ligger ’Smidie-øen’ helt omgivet af enge og med klinter
mod øst, der er helt udskårne i kridt. Adskillelsen fra ’Kongstedlund-
øen’ består af et relativt smalt engstykke, der gennemstrømmes af
Haslevgård Å. Landsbyen Smidie er placeret ved højdedragets vest-
lige side umiddelbart ud mod engarealerne nedenfor mod vest og
med de dyrkede arealer på højdedraget mod øst, dvs. en randbelig-
genhed, der – som ved Kongstedlund – har været hensigtsmæssig
for udnyttelsen af områdets ressourcer.
De let tilgængelige kridtforekomster i ’Smidie-øens’ østlige skræn-
ter har været udvundet ved brydning i omfangsrige minegange
med åbning ud mod Vildmosen. Efter brydningen er råstoffet blevet
brændt i kalkovne, der har været drevet med tørvebrændsel fra den
nærtliggende Vildmose mod øst.
I det samme område har flere små teglværker ligeledes kunnet dra-
ge fordel af den nemme adgang til Vildmosens brændselsreserver i
kombination med en nem adgang til ler i undergrunden. De forskel-
lige former for råstofindvinding og produktion har efterladt kridts-
krænten i en arret tilstand.
Tid
Middelalderen og frem
Karakteristik
Kulturmiljøet omfatter tre delelementer:
1. Kongstedlund
2. Smidie landsby
3. Kridtbrud og teglværker
1. Kongstedlund
Kongstedlund blev indtil slutningen af 1500-tallet kaldt Kongslev-
lund. Den første kendte ejer Anders Jacobsen Bjørn kendes fra 1469
fra et tingsvidne på, at gården var arvegods fra hans oldemoder
Marie Oves. Denne var gift med Ove Stigsen Hvide og fører går-
dens ejerrække tilbage til 1300-tallet.
Hovedbygningen på Kongstedlund.
Morten Petersen 2005.
Frem til det 16. århundrede havde Kongslevlund en lang række
ejere, der ikke synes at have haft nærmere tilknytning til gården.
I 1570 overdrog rigsråd Axel Juul til Willestrup imidlertid sin part i
gården til sønnen Niels Juul, der i de følgende år gennemførte en
samling af de hidtil spredte besiddelser. Niels Juul må have haft en
Komentarze do niniejszej Instrukcji