
17
Havneanlæg
Tilbage i vikingetiden benyttede man sig af naturhavne, hvor ski-
bene kunne ligge i læ for vejr og vind. Det kunne være i forbindelse
med å-udløb, men bugterne langs kysten har ved forskellige vind-
retninger også kunnet yde læ. Ellingå-området nord for Frederiks-
havn (19) er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, da der i vikingeti-
den var en naturhavn her.
Ved Frederikshavn byggedes primitive havneanlæg ”kaase”, der be-
stod af flere rækker af sten vinkelret på kysten. Imellem disse kaase
var der grundt vand, hvor skibene kunne ligge i læ. Et eksempel på
et kulturmiljø med kaase er Brovig i Frederikshavn (20).
Langs kysten er der mange spor, der vidner om udskibning af varer,
handel og fiskeri. Langs eksempelvis vestkysten omlastedes skibene
tæt på kysten, men mange steder anlagdes skibsbroer, hvor fartøjer-
ne kunne lægge til og losses og lastes. I 1800-tallet begyndte man at
bygge mere faste havneanlæg. Med opblomstringen i fiskeriet i an-
den halvdel af 1800-tallet blev der desuden brug for sikre havnefor-
hold for fiskefartøjerne samtidig med en let adgang til at få fisken kørt
af sted til afsætningsmarkederne. I forbindelse med havnene slog en
række forskellige værksteder, virksomheder og mindre industrier, der
havde tilknytning til fiskeriet, sig ned. Der er også her, vi finder fisker-
nes mere eller mindre ydmyge skure i tilknytning til havnen.
Af udpegede kystkulturmiljøer med (fiskeri)havne kan nævnes Skagen
(1), Strandby (17), Frederikshavn med bl.a. Neppens Havn samt den
helt nye Rønnerhavnen (19+20), Sæby (33), Voerså (46), Aså (51),
Hou (52), Hals (53), Vesterø Havn (129) og Østerby Havn (132) på
Læsø, samt Gjøl (56), Løgstør (74) og Hvalpsund (125) i Limorden.
Havnen består i dag af flere bassi-
ner med flydebroer til lystfartøjer.
Allan Hassing 2005.
Infrastruktur
I 1869 kom jernbanen til Aalborg og i løbet af de næste godt 50 år
blev nettet udvidet til at dække det meste af Nordjylland. Langt de fle-
ste af banerne er siden blevet nedlagt. Et stykke af den gamle smal-
sporede Skagensbane, der åbnede i 1890, er udpeget som værdifuldt
kulturmiljø (16). Hirtshalsbanen, der åbnede i 1925, er ligeledes udpe-
get med tilhørende bygninger mellem Hjørring og Hirtshals (6).
Enkelte steder i landet har skibsfart over land ad gravede kanaler
sat sig mærkbare spor. Nordjylland har en af landets længste kana-
ler, Frederik d. 7.’s Kanal med sit eget specielle kanalmiljø. Den er
Komentarze do niniejszej Instrukcji